Der kan være forskellige holdninger til, hvordan man tilrettelægger et demokrati. Det bygger på mange hundrede års historie og kultur. Hvordan ville vi mon reagere, hvis den svenske regering angreb vores demokrati? Det ville vi ikke finde os i. V og K skulle skamme sig.

Derfor virker det da helt surrealistisk, at regeringen, Alliancen og Dansk Folkeparti nu lægger op til at lave yderligere skattelettelser – denne gang ved at sænke selskabsskatten. Tror regeringen virkelig, at den rette medicin er at sænke skatten yderligere? I en tid hvor underskuddet er enormt, og hvor velfærden lider, forekommer det mere ideologisk end fornuftigt. Konsekvensen bliver desværre et større underskud med yderligere besparelser på ældre, børn samt den uddannelse, som vi skal leve af i fremtiden.

En anden afgørende forudsætning for uddannelsessystemet er indretningen af SU-systemet. Den står nu igen overfor nye reformer, hvilket er ganske interessant. Jeg vil dog advare mod regeringens planer om fuldstændig at afskaffe det, som de kalder fjumreåret – altså det ekstra års SU, som der er til rådighed. Det kan man snildt gøre for den gruppe, der blot forlænger uddannelsen med et år uden egentlig årsag. Men i andre tilfælde vil forslaget være alvorligt for samfundsøkonomien. Hvis vi skal lykkedes med at få de studerende igennem uddannelsen, kræver det nemlig, at de tør søge ind på en uddannelse, selvom de måtte være i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige uddannelse. Og tro mig – mange er i tvivl! Man bør derfor stadigvæk kunne modtage det sidste års SU, hvis man føler sig nødsaget til at vælge ny uddannelse undervejs.

Det må aldrig blive et succeskriterium, at de unge mennesker blot kommer hurtigt igennem deres uddannelse. For det virkelig afgørende er jo, at de er i stand til at indtræde på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Her er det ikke nok, at de bare består deres eksamener 3 måneder tidligere. Løbende kontakt til erhvervslivet gennem studiet er i mange tilfælde afgørende. Dette foregår ofte gennem studierelevant arbejde, ligesom det kan finde sted gennem obligatoriske praktikforløb. Her kan det virke paradoksalt, at man død og pine skal presse de unge mennesker gennem en uddannelse, hvilket kan gå ud over den enkeltes helt nødvendige kontakt til erhvervslivet.

Endelig finder jeg det helt afgørende, at vi også fokuserer på den kæmpe gruppe, der aldrig når til blot at søge om en videregående uddannelse. Mere end hver femte ung får således aldrig en adgangsgivende ungdomsuddannelse. Fornuftige investeringer i dette område – herunder folkeskolen – vil have en langt større effekt end et ensidigt fokus på at afkorte studietiden.

Det er altså i orden, at kikkerten er rettet mod at forkorte studietiden, så længe det blot gøres fornuftigt. Den virkelige effekt opnås imidlertid ved, at vi får langt flere igennem uddannelsessystemet.

Nu ved vi jo, at de Konservative her i Danmark ønsker at skære i folkepension, efterløn, førtidspension, SU samt en lang række andre velfærdsydelser – alt sammen for at give lettelser i topskatten. Det er i min optik både økonomisk uansvarligt og et brud med den sociale balance – eller skal vi kalde det græsk konservatisme. Ganske som i Grækenland bliver det en ny S-SF regering, der igen skal få Danmark på ret kurs.

Jeg er helt målløs over, at VKO har valgt at give sådan en på sinkadusen til landets børnefamilier. De nye regler betyder, at hvis du føder mere end 2 børn – eller har to børn, der er helt små, så vil man som familie opleve, at børnechecken bliver kraftigt forringet. Konkret vil familier, der har valgt at få 3, 4 eller 5 børn opleve, at de mister flere tusinde kroner om måneden. Penge som regeringen vil finde, fordi de har forgyldt de højestlønnede og bankerne i de seneste 9 år.

I Sydjylland er der flere børnerige familier end i resten af landet. Jeg opvoksede selv i en sådan. Desværre vil mere end 20.000 familier hernede blive ramt direkte på pengepungen som følge af denne asociale prioritering. Familier, der skal straffes, fordi de har valgt at bidrage til at finansiere fremtidens velfærdssamfund. For sandheden er jo, at vi mangler børn her i samfundet. Vi føder lige nu kun 1,8 børn pr. kvinde, og det er simpelthen ikke nok til at reproducere den danske befolkning. I mange andre lande går man den modsatte vej og belønner børnefamilier, fordi de er med til at fremtidssikre landets økonomi.

Skulle man gøre noget ved børnechecken, burde den gradueres, så de højeste indkomster fik en mindre check. Nu er konsekvensen, at børnefamilierne bliver fattigere, mens vi vil mangle endnu flere børn. DF har snakket meget om, at de vil ramme indvandrernes efterkommere på pengepungen, og børnepengene er det eneste sted, hvor man endnu ikke har barberet hjælpen væk. Konsekvensen af DF’s enorme udlændingehad er imidlertid, at VKO tæver løs på familier, der føder mere end 2 børn. Det er både dumt, og det er sygt. Jeg ville skamme mig noget så grusomt, hvis jeg var folketingsmedlem hos V eller K. Heldigvis er mange borgerlige vælgere i oprør over dette – og de har min fulde forståelse.

En ny regering vil straks rulle dette syge forslag tilbage. Vi vil ikke piske de familier, der bidrager til, at vores velfærdssamfund kan hænge sammen. Og vi skal undgå, at familier med flere børn ender i fattigdom. Vi siger blankt nej til VKO’s børnefjendske politik.