Jacob Bjerregaard

En af de store dis­kus­sio­ner hen over wee­ken­den har været, i hvil­ket omfang Karen Jespersen er ved at melde sig ind i par­tiet Venstre. Siden Karens offi­ci­elle udmel­delse af par­tiet og efter­føl­gende optræ­den har jeg ikke været i tvivl om, at hun var til­bage i dansk poli­tik. At det bli­ver par­tiet Venstre er helt oplagt, og der­til tæl­ler flere argumenter:

For det før­ste er hun sik­ker på at opnå valg, da hun i Venstre kan finde en god kreds i fx København, hvor hun — med al respekt - blot skal bokse med Søren Pind og Rikke Hvilshøj. Sidstnævnte ville der være en iso­le­ret pointe i at slå, såle­des at Karen kan over­tage inte­gra­tions­om­rå­det. Det ville objek­tivt set være en klar for­bed­ring af regeringen. 

Karens andet mulige valg ville være Dansk Folkeparti. Det vir­ker dog ikke rea­li­stisk, da hun fak­tisk ikke er enig i par­tiets EU-modstand og frygt for glo­ba­li­se­rin­gen. Derudover ville Karen aldrig kunne ind­ordne sig under Pia K’s top­sty­ring. Et direkte spring fra S til DF ville også være et ekla­tant brud med Karens lang­somme bevæ­gelse mod højre. Vil skal huske på, at hen­des bevæ­gelse ind­til videre går fra VS — over DR ville Fogh vel mene - til Socialdemokratiet, og der­for ville et direkte spring til DF være et brud herpå.   

Så bund­linjen er, at Karen med stor sik­ker­hed stil­ler op for Venstre næste gang — og så må vi se, hvor lang tid der går, før hun tager det næste skridt mod højre.

Spanien og Italien er gået til kamp mod mode­bran­chens frem­stil­ling af kvin­der som omvan­drende knog­le­bund­ter. Danmark bør følge det gode eksem­pel og stille krav til, hvor tynde mode­bran­chens kvin­dei­de­a­ler må være.

De ekstremt tynde kvin­dei­de­a­ler ska­ber et mis­vi­sende bil­lede af, hvor­dan gen­nem­snit­lige sunde og raske kvin­der bør se ud og pres­ser flere model­ler til at holde deres vægt kun­stigt nede for at blive i mode­bran­chen. Flere ste­der i Spanien og Italien er der der­for ind­ført mini­mum­s­krav til, hvor spinkle model­ler må være. Vægtgrænsen føl­ger ver­dens­und­heds­or­ga­ni­sa­tio­nen WHO’s for­mel, BMI. Modeller, der har et BMI på under 18.5, og der­for af WHO beteg­nes som unde­rer­næ­rede, får ikke lov til at optræde som model­ler ved store arrangementer.

Modelbranchen i Danmark afvi­ser at følge de syd­eu­ro­pæ­i­ske lan­des eksem­pel med påstan­den om, at sund for­nuft væg­ter højere end WHO’s anbe­fa­lin­ger. Der er ifølge dem ingen grund til at skride ind med faste stan­dar­ter. Det sva­rer til, at vestjy­ske bøn­der ikke fin­der det nød­ven­digt at fast­lægge mak­si­mum­s­krav til udled­ning af spil­de­vand og anven­delse af kunst­gød­ning, fordi de mener, at de godt selv kan regu­lere det…

Nogle områ­der har så omfat­tende sam­funds­mæs­sige kon­se­kven­ser, at vi bli­ver nødt til at regu­lere gen­nem lov­giv­ning. Modelbranchen har de sene­ste år vist sig at være sådan et område. Jeg håber, at såvel sund­heds­mi­ni­ste­ren som lige­stil­lings­mi­ni­ste­ren vil tage denne alvor­lige sag seri­øst. Det er nød­ven­digt, at der hur­tigst muligt bli­ver sat ind over­for den far­lige og una­tur­lige frem­stil­ling af kvin­der. Jeg opfor­drer der­for kraf­tigt til, at Danmark ind­fø­rer vægt­græn­ser for modeller.

I dag fore­tog Socialdemokraterne en omfat­tende rokade i folketingsgruppen. Der er sket en del roka­der, men den vig­tig­ste er helt klart, at den tid­li­gere DSU-formand, Morten Bødskov, er ble­vet ny finansord­fø­rer og der­med aflø­ser en anden tid­li­gere DSU-formand, Jan Petersen. Jeg synes umid­del­bart, at det er offen­sivt at sætte Morten Bødskov frem i fore­ste række. Morten har vist, at han til fulde kunne mat­che rege­rin­gen på rets­om­rå­det, hvor han i en lang række sager har pres­set rege­rin­gen kraf­tigt, mens han sam­ti­dig har for­mået at indgå i en lang række forlig. 

Morten Bødskov kom­mer dog næppe til at indgå for­lig på finans­om­rå­det, og da den næste finans­lov for­ment­lig bli­ver den sid­ste inden næste valg, bli­ver kam­pen om dags­or­de­nen usand­syn­lig vig­tig netop på finans­om­rå­det. Regeringen vil køre en dags­or­den, der hed­der, at S er økono­misk uansvar­lige, og netop der­for er det af aller­stør­ste vig­tig­hed at have en tro­vær­dig mand på posten. Netop tro­vær­dig­hed er en af Morten Bødskovs stør­ste styrker. Samtidig skal Morten hamre løs på rege­rin­gens finans­lo­vs­for­rin­gel­ser i for­hold til den offent­lige ser­vice. Så et stort til­lykke til Morten.

Samtidig vil jeg også hilse en anden DSU’er, Magnus Heunicke, vel­kom­men på posten som tra­fi­kord­fø­rer. Jeg tror, at Magnus har det ‘drive’, der skal til for at gå Flemming Hansen og ven­nerne på klin­gen. Transportområdet er i mine øjne et område, hvor Socialdemokraterne har store chan­cer for at kunne frem­stå langt mere ambi­tiøse end regeringen.