Skingre Karen som Venstremedlem
fredag, februar 2nd, 2007Holdningerne har været mange til Karen Jespersens skift fra Socialdemokraterne til Venstre. Min holdning er, at det er utroligt ærgerligt, men omvendt er der iikke noget at gøre ved det. Der er ingen tvivl om, at det på den korte bane vil stille Andres Fogh stærkere overfor os Socialdemokrater. Omvendt er det min klare opfattelse, at vi ikke umiddelbart vil se massive vælgervandringer fra S til V. Vi vil nærmere se nogle vandringer fra DF til V. Hvis det lykkes for os at holde det centrale tema om velfærd på dagsordenen, vil Karen måske slet ikke få den store betydning overhovedet.
Derimod vil en ny udgave af ‘muhammedkrisen’ kunne gøre livet meget surt for os. Så vil Karen kunne stå og postulere, at Socialdemokratiet er imod ytringsfriheden og vil åbne grænserne. Og vi må være opmærksomme på, at Karen Jespersen i hadske vendinger vil angribe og angribe, da hun er fuldt ud klar over, at hendes partiskifte er dybt utroværdigt. Denne situation skal vi være forberedte på. Derfor skal vi være klokkeklare i mælet på dette område.
Karen Jespersen skal fremover fremstilles som den liberale person, som hun nu har valgt at være. Det hele bunder i ‘Karen’ først-tankegangen. Og denne tankegang har betydet, at magten og indlydelsen og muligheden for en platform fandtes i Venstre. Karen bliver minister til sommer, og vores ypperste mål må være, at det bliver hendes sidste ministerpost. Hvor hun så går hen efter Venstre, kan vi heldigvis være ligeglade med…
