Jacob Bjerregaard

I dag kunne man se Elsebeth Gerner fra De Radikale blive foto­gra­fe­ret på Højbro Plads med et tørklæde på hove­det. Hun vil på den måde sig­na­lere, at hun kæm­per for de dan­ske vær­dier. Jeg må sige lige ud, at jeg synes, at det er et lat­ter­ligt stunt. Derudover mener jeg, at det er gan­ske mis­for­stået, at det skulle være en dansk værdi at kæmpe for tørklædet. Jeg vil æde min gamle hat på, at der er et bag­land i Det Radikale Venstre, som får kaf­fen galt i hal­sen, når de ser den pin­lige optræ­den fra Elsebeth Gerner.

Jeg mener, at både Enhedslisten og Elsebeth Gerne har mis­for­stået fuld­stæn­dig, hvad tørklæ­det hand­ler om. Tænk engang, at de to par­tier bru­ger tørklæ­det til at kæmpe for dan­ske vær­dier og stærke rol­lemo­del­ler. Hvor er det dog ødelæg­gende. Selvfølgelig skal piger ikke for­hin­dres i at gå med tørklæ­der, men at gøre det til at spørgs­mål om at kæmpe for dan­ske vær­dier er fuld­stæn­dig misforstået.

Det Radikale Venstre har desværre mistet sin engang så for­nuf­tige hold­ning til politik. I sine betræ­bel­ser på at pro­vo­kere Dansk Folkeparti og være uenige med de sorte præ­ster, sæt­ter de deres eget engang så for­nuf­tige vær­di­grund­lag over styr. I ste­det for at gøre tørklæ­det til en dansk værdi ville det klæde De Radikale at kæmpe for vær­di­erne om demo­kra­ti­ske sin­delag og kvin­ders ligestilling…

Det har været en uge, hvor DF’ere har stået i kø for at ned­gøre Islam. Det hele star­tede med, at en ung fol­ke­tings­kan­di­dat fra Fyn — Asmaa - prok­la­me­rede, at hun vil i fol­ke­tin­get, og at hun vil bære sit tørklæde på fol­ke­tin­gets taler­stol. Det fik Søren Krarup til at rea­gere med en sam­men­lig­ning til hage­kor­set og nazis­men. Om det vrede udbrud skyld­tes, at pastor Krarup netop er ble­vet redu­ce­ret til blot at være num­mer 4 på DF’s liste i Sydjylland og kan få pro­ble­mer med at blive valgt, vides ikke.

De her­rer Camre og Messerschmidt mente dog, at pasto­rens udta­lel­ser var lige lov­lig ‘tamme’, så de skulle overgå ham ved at kalde mel­le­møst­lige lande for ‘taber­lande’ samt argu­men­tere for, at piger med slør er hjer­ne­va­skede stak­ler, der træn­ger til psykri­a­tisk behand­ling. Det sid­ste har Camret dog truk­ket til­bage. Det ændrer ikke et komma ved, at de tre her­rer gør sig skyl­dige i det, som de ankla­ger andre for — nem­lig fun­da­men­ta­limse og mang­lende tolerance.

En ting er, at man ikke bry­der sig om tørklæ­der. Det er et syns­punkt. Men at man skal drage sam­men­lig­nin­ger på den måde, som der er gjort her, mener jeg er meget ødelæg­gende. Jeg har et pro­blem med tørklæ­det, når piger bli­ver tvun­get til at bære det. Men hvis unge piger væl­ger at bære et tørklæde, skal sam­fun­det blande sig udenom. Påklædning og sym­bo­ler er alt andet lige et pri­vat anliggende.

Når det så er sagt, mener jeg også, at den unge kan­di­dat fra Fyn er fun­da­men­ta­list. Og jeg håber stærkt på, at Enhedslisten på Fyn drop­per at stille hende op. Når hun ikke vil give hånd til mænd og tage afstand fra Sharialovgivning, så gør hun sig jo skyl­dig i de samme som pasto­ren og hans ven­ner — nem­lig fun­da­men­ta­limse og mang­lende tolerance.

Hvor er det dog ærger­ligt, at for­skel­lige fun­da­men­ta­li­ster skal ødelægge så meget…

Det var en stor for­nø­jelse at åbne avi­sen i går og se, at Socialdemokraterne fore­slog, at vi skal have 12 års sko­le­gang her i lan­det. Egentlig er for­sla­get DSU-politik, som vi har haft på pro­gram­met i et par år efter­hån­den. Ikke desto min­dre er det rart, at Socialdemokraterne adop­te­rer DSU’s pro­g­res­sive forslag.

I vores bedste­for­æl­dres tid var det fint at gå i skole i 7 år og holde fri, når der skulle høstet. Vores for­æl­dre fik mulig­hed for 9 års sko­le­gang. I dag er tiden en anden, og vi kan se, at de 20 %, der ikke får mere end fol­ke­sko­len, har svært ved at kla­rere sig senere hen på arbejds­mar­ke­det. Derfor er det helt nød­ven­digt at arbejde mål­ret­tet imod 12 års sko­le­gang. Det kræ­ver til gen­gæld, at vi sæt­ter ind med for­bed­rede ung­doms­ud­dan­nel­ser. Der er fak­tisk mange, der gerne vil tage en ung­doms­ud­dan­nelse og der­med 12 års sko­le­gang, men syste­merne pas­ser ikke lige ind. Derfor er det vig­tigt, at de 12 års pligt vi giver føl­ges op af ret­ten til uddan­nelse. Det bety­der mas­sive inve­ste­rin­ger i flere lære­ti­mer, færre ele­ver i klas­serne og en bedre vej­led­ning. Samtidig skal der fin­des prak­tik til de mange, der i dag står uden praktikplads.