Latterligt Radikalt stunt…
torsdag, april 26th, 2007I dag kunne man se Elsebeth Gerner fra De Radikale blive fotograferet på Højbro Plads med et tørklæde på hovedet. Hun vil på den måde signalere, at hun kæmper for de danske værdier. Jeg må sige lige ud, at jeg synes, at det er et latterligt stunt. Derudover mener jeg, at det er ganske misforstået, at det skulle være en dansk værdi at kæmpe for tørklædet. Jeg vil æde min gamle hat på, at der er et bagland i Det Radikale Venstre, som får kaffen galt i halsen, når de ser den pinlige optræden fra Elsebeth Gerner.
Jeg mener, at både Enhedslisten og Elsebeth Gerne har misforstået fuldstændig, hvad tørklædet handler om. Tænk engang, at de to partier bruger tørklædet til at kæmpe for danske værdier og stærke rollemodeller. Hvor er det dog ødelæggende. Selvfølgelig skal piger ikke forhindres i at gå med tørklæder, men at gøre det til at spørgsmål om at kæmpe for danske værdier er fuldstændig misforstået.
Det Radikale Venstre har desværre mistet sin engang så fornuftige holdning til politik. I sine betræbelser på at provokere Dansk Folkeparti og være uenige med de sorte præster, sætter de deres eget engang så fornuftige værdigrundlag over styr. I stedet for at gøre tørklædet til en dansk værdi ville det klæde De Radikale at kæmpe for værdierne om demokratiske sindelag og kvinders ligestilling…
