Jacob Bjerregaard

Så har vi været igen­nem de før­ste par uger med det nye parti. Hvad er sta­tus? I mod­sæt­ning til min opfor­dring har Ny Alliance valgt at lægge sig fast på et sam­ar­bejde med Anders Fogh Rasmussen efter næste valg. Endvidere har det nye parti valgt at stå fast på, at de vil sætte skat­ten ned til 40 % for arbejds­ind­kom­ster. Finansieringen er udble­vet - ind­til videre har par­tiet fak­tisk blot fre­det den mest oplagte finan­si­e­rings­kilde — nem­lig skat på ejen­dom. Til gen­gæld har par­tiet haft travlt med at finde penge i kom­mu­nerne, der i for­vejen hol­der for, lige­som de vil bruge de såkaldte dyna­mi­ske effek­ter — altså tro på, at skat­te­let­tel­sen finan­si­e­rer sig selv, ved at folk arbej­der mere.

Denne filo­sofi er økono­misk dår­skab. Tværtimod er der fak­tisk mange, der arbej­der min­dre, fordi de får råd til at holde mere fri. Pointen er, at man giver en ufi­nan­si­e­ret skat­te­let­telse, der en dag skal finan­si­e­res. Enten ved andre skat­ter eller ved min­dre vel­færd. På den måde har vi fået opkla­ret 2 ting omkring det nye parti. 1) De har valgt en ukri­tisk bor­ger­lige posi­tion, og 2) de har mani­feste­ret sig som ultra­li­be­rale i en dansk poli­tisk kontekst. 

Det posi­tive er sådan set, at de kan tvinge rege­rin­gens sande syns­punkt frem omkring skat­te­let­tel­ser. Venstre vil alt andet lige få hug på denne konto, og vi har set De Konservative gå amok i ønsket om skat­te­let­tel­ser. Det giver os mulig­he­den for at vise de to veje, der er i dansk poli­tik. Der er vores ønske om mere og bedre vel­færd, og der er de bor­ger­li­ges trang til flere penge i lom­merne. Dette valg kom­mer nu til at stå klart — og det er godt!

Stor var virak­ken da Seeberg, Samuelsen og Khader præ­sen­te­rede deres nye alli­ance på Christiansborg. Eftersom nye par­tier med sid­dende MF og MEP’er hel­ler ikke er hver­dag her­hjemme, er der da i høj grad også grund til at se lidt nær­mere på denne alli­ance. De tre par­ti­stif­tere gør imid­ler­tid klogt i meget nøje at over­veje deres udmel­din­ger om, hvem der skal være rege­rings­le­der efter næste valg. Hvis linjen for­sæt­ter fra pres­se­mø­det, hvor Anders Samuelsen mente, at den nye alli­ance hældte mod Anders Fogh Rasmussen, må det desværre kon­sta­te­res, at De Tre Musketerer ikke har noget på. 

Såfremt det ved­bli­ver med at være det nye par­tis linje, er det meget svært at se, hvor­dan det skulle mar­kere det brud i den vold­somme blokpo­li­tik, vi har været vid­ner til siden 2001. Det nye parti er nødsa­get til at indse, at Anders Fogh Rasmussens part­ner­skab med Dansk Folkeparti ikke er af tak­ti­ske årsa­ger. Tværtimod er det ble­vet gen­ta­get mange gange fra såvel stats­mi­ni­ste­ren som ledende med­lem­mer i Venstre, at de på ingen måde ser noget alter­na­tiv til Dansk Folkeparti – nær­mere tvær­ti­mod. Derved er VKO sam­ar­bej­det et skæb­nes– og vær­di­fæl­les­skab, som ikke lader sig bryde op – ej hel­ler af en ny spil­ler på mid­ten af dansk politik. 

Den nye alli­an­ces udmel­din­ger på cen­trale områ­der som skat, udlæn­dinge og Danmarks pla­ce­ring i ver­den lig­ger meget tæt op af Socialdemokraternes. Af denne årsag hil­ser jeg natur­lig­vis Khader og Co’s ini­ti­a­tiv vel­kom­men. I den sam­men­hæng må Alliancen gøres opmærk­som på, at skat­te­stop­pet, nedskæ­rin­ger i Danmarks bidrag til den fat­tig­ste del af ver­den sam­men med en ulov­lig ind­ledt krig i Irak, total død debat om den Europæiske Union og umen­ne­ske­lig behand­ling af asylan­sø­gere, er en del af rege­rin­gens rekordliste. 

Lad det der­for være et råd til den nye alli­ance: Lyt til de poli­ti­ske udmel­din­ger og vær­dier, I selv kom­mer med – og indse, at skal de føres ud i vir­ke­lig­he­den, er der brug for en anden rege­ring – med en anden end Anders Fogh Rasmussen ved roret. 

Sker det ikke, har Alliancens tre Musketerer intet poli­tisk pro­jekt og ret­te­lig burde de have kaldt det nye ini­ti­a­tiv for Borgerlig Alliance. 

De sid­ste par ugers debat har for alvor ryk­ket vær­dipo­li­tik­ken til­bage på væl­ger­nes dags­or­den. Og det har i høj grad hand­let om tørklæ­det. Hvad skal man egent­lig mene om det stykke klæde, som mange piger med mus­limsk bag­grund tager på hove­det? Lad mig starte med at sige, at debat­ten er nuan­ce­ret. Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er godt i gang med at trække fron­terne op, men begge er de så ekstreme i deres til­gang, så debat­ten bli­ver totalt unu­an­ce­ret. Dansk Folkeparti bry­der sig ikke om folk, der prak­ti­se­rer Islam, og De Radikale bry­der sig ikke om Dansk Folkeparti.

Som jeg skrev i sid­ste uge, mener jeg, at Elsebeth Gerner lavede et lat­ter­ligt medi­estunt ved at lade sig foto­gra­fere med tørklæ­det i en kamp for dan­ske vær­dier. Og jeg er fuld­stæn­dig enig med Nasser Khader i hans kri­tik. Tilmed kunne vi i dag se, at Pernille Høxbro fra Frederiksberg byråd har meldt sig ud af De Radikale i pro­test mod deres poli­ti­ske linje som hun kal­der sek­te­risk. Og det er jo rig­tigt! Elsebeth Gerner har sågar indrøm­met, at debat­ten hand­ler om at bekæmpe Dansk Folkeparti. Jeg kunne ikke fore­stille mig et mere for­kert udgangs­punkt at tage en vig­tig poli­tisk dis­kus­sion ud fra. De fle­ste af os kan jo se, at D’herrer i DF er fuld­stæn­dig ude i ham­pen med deres udta­lel­ser. Og poin­ten er, at Elsebeth Gerner går Dansk Folkepartis hold­ning ved at fore­tage så lat­ter­ligt et stunt. Det frem­gik også klart af Debatten på DR2 i aften, at Gerner intet havde at byde på og blev lam­me­tæ­vet af Pia Kjærsgård og Sørine Gotfredsen. Blottet for ide­o­logi stod Gerner bare og gni­strede af had til Dansk Folkeparti. Ren affekt!

Nu skal jeg sige, at jeg nærer ufat­te­lig få følel­ser for Dansk Folkeparti. Faktisk så få følel­ser, at de aldrig vil få lov til at udgøre noget fokus for mine hold­nin­ger og argu­men­ter. Med hen­syn til tørklæ­det mener jeg ikke, at man kan tvinge nogen til at tage det af. Selvfølgelig kan man ikke det. Og det skal man hel­ler ikke. Men jeg har det svært med, at små piger skal have dette tørklæde på i en meget ung alder. Det er jo ikke fri vilje. Hele poin­ten er jo, at seksu­a­li­te­ten skal skju­les for det andet køn. Hvad en vok­sen kvinde væl­ger at fore­tage sig hoved­be­klæd­nings­mæs­sigt er for mig at se en noget anden bold­gade. Men vi skal kæmpe for køn­ne­nes lige­stil­ling, og vi skal kæmpe for, at de unge piger får lov til at vise deres skøn­hed frem. Og det er her, at Pernille Høxbro har ret i sin kri­tik af De Radikale. Elsebeth Gerner har tabt plot­tet fuld­stæn­dig i sin kamp for dan­ske værdier. De Radikales kamp er ene og alene ret­tet mod Dansk Folkeparti. Det er en far­lig kurs, og jeg tør ikke gætte på det næste pressestunt…