Jacob Bjerregaard

Hele aktio­nen i Irak har været båret frem af løgne fra start til slut. Om en god måneds tid træk­kes de dan­ske styr­ker hjem fra Basra-området efter 4 års livs­far­lig ind­sats. Situationen i Irak er værre end nogen­sinde før, hvor­for det vir­ker så løg­n­ag­tigt, at stats­mi­ni­ste­ren kan slippe afsted med sine gen­tagne løgne. Tilbagetrækningen blev såle­des begrun­det med, at der var så gode frem­skridt i sik­ker­heds­si­tu­a­tio­nen, at der er basis for, at ira­kerne selv over­ta­ger ansva­ret. Dette syns­punkt står i skæ­rende kon­trast til, hvad de fle­ste andre for­hol­der sig til. Fx mener efter­ret­nings­che­fen for den dan­ske bata­l­jon i Basra, Torsten L. Thomsen, at ira­kerne er ude af stand til at hånd­tere sik­ker­he­den. Han siger end­vi­dere, at han fryg­ter, at de mili­tante milit­ser tager over og etab­le­rer en shi­amus­limsk stat med sharialov.

Anders Fogh har med sin løg­n­ag­tige til­ba­ge­træk­ning fort­sat sin Irak-kurs, der på intet tids­punkt har været koblet op på sand­he­den. Tværtimod har alt, hvad vi har hørt fra Irak været bun­det op på rege­rings­pro­pa­ganda kopi­e­ret fra pen­ta­gon. At det endnu ikke har fået kon­se­kven­ser for stats­mi­ni­ste­ren og hans rege­ring, står mig dag­ligt mere uklart. Først bak­ker man­den aktivt op om en ulov­lig krig. Dernæst bak­ker man­den op om en fuld­stæn­dig håb­løs stra­tegi. Endelig for­la­der han et sted, der som aldrig før har behov for sik­ker­hed og tryg­hed. Jeg er flov over, at vi som nation har bidra­get til at gøre et land og et folk endnu mere fortræd, end de var i for­vejen. Og jeg er flov over, at vi nu træk­ker os ud på en ligeså stor løgn, som vi star­tede med. Det burde en rege­ring ikke kunne overleve.

Regeringen står med et stort pro­blem. De har i et halvt år skjult det fak­tum, at en tolk er ble­vet slået ihjel i dansk tje­ne­ste. Hvordan dette kan ske, fore­kom­mer mig vir­ke­lig under­ligt. Hele sagen vir­ker som en mystisk omgang, hvor nogle få tolke plud­se­lig har fået asyl, selvom DF og Venstre har været imod dette. Sagen er jo, at Danmark siden rege­rings­skif­tet har haft så stram en asyl-politik, at stort set ingen har fået lov til at komme til Danmark. Selv i denne situ­a­tion, hvor iraki­ske tolke har arbej­det for Danmark og nu er i over­hæn­gende fare for at blive tor­tu­re­ret og hen­ret­tet, væl­ger rege­rin­gen på besti­alsk vis at føje Pia Kjærsgårds trods mod disse stak­kels irakere.

Det fore­kom­mer mig fuld­stæn­dig van­vit­tigt, at rege­rin­gen væl­ger at fort­sætte denne umen­ne­ske­lige og syge poli­tik. De Konservative råber op, men dem er der jo ingen, der hører på mere. Og hvad sker der for det gode gamle men­ne­ske­syn hos Venstres poli­ti­kere. Jeg ville skamme mig syn­der og sam­men, hvis jeg på nogen måde var med­lem af et parti, der havde en sådan lige­gyl­dig hold­ning til folks ve og vel. En ting er, at rege­rin­gen behand­ler de iraki­ske flygt­ninge som dyr, men for mig er der ingen tvivl om, at disse tolke som den stør­ste selv­følge skal have asyl i Danmark, efter at de har hjul­pet os i vores iraki­ske krigsen­ga­ge­ment. Skam jer regering!