Jacob Bjerregaard

Anders Fogh er nødt til at holde fast nu. Der er ingen tvivl om, at man­den er rasende på Lars Løkke Rasmussen over sit slø­sede for­hold til såvel penge som sand­he­den. Den aske­ti­ske Fogh har præ­di­ket løs om mora­lens årti og har nær­mest tvun­get alle sine mini­stre til at offent­lig­gøre deres pri­vat­for­brug på net­tet. Så er det selv­føl­ge­lig lidt bit­tert, når kron­prin­sen er i færd med at lade kon­ge­ri­get gå op i druk og røg. Havde Anders Fogh vidst, at livs­ny­de­ren havde så mange lig i baga­gen, var hans valg for­ment­lig fal­det på en anden efter­føl­ger. Det kunne være klap­pet af for et år siden. Men nu er det for sent. Anders Fogh har truf­fet sig valg og peget på Lars Løkke som sin efter­føl­ger. Dermed er hand­len også klap­pet af langt ind i Venstrelandets bagland.

Situationen bety­der, at der skal ske noget meget vold­somt, før Anders Fogh sad­ler om. Selv er han på vej ud af Danmark, og der er dæk­ket helt op til, at Lars Løkke over­ta­ger ledel­sen af såvel Venstre som regeringen. Derfor er Fogh nu nødt til at for­svare Lars Løkke 120 %, selvom det frem­stil­ler Fogh som en dob­belt­moralsk hyk­ler. Det klæ­der ikke Fogh, og det ved han godt. Og det er der­for, at han er rasende. Fordi han har truf­fet sit valg og er på vej væk, er han nu nødt til at stå last og brast med en slø­set næst­for­mand, hvil­ket giver per­fek­tio­ni­sten Fogh et gigan­tisk tro­vær­dig­heds­pro­blem. Det er der­fot, at Anders Fogh er grund­bit­ter — men har har beslut­tet sig. Det er hans egent­lige problem.

I går udtalte DF’s blonde grup­pe­for­mand, Kristian Thulesen Dahl, at Dansk fol­ke­parti på lange stræk er anti­mus­limsk. Tænk engang. Jeg tro­ede først, at det var løgn. Antimuslimsk. Det er ret vold­somt at defi­nere sig selv såle­des. Hvis DF synes, at det er legi­timt, hvor går græn­sen så for, om man er anti– alt mulig andet? Antikristen, Antijødisk. Jeg tror, at DF er iskolde på det her spørgs­mål. De hader mus­li­mer, men de har ikke noget imod andre reli­gio­ner. Det er jo lige­før, at de siger det ligeud. Hvor DF for 10 år siden havde et gene­relt pro­blem med ind­van­dring, er det nu ble­vet til et spørgs­mål om muslimer.

Man skal vir­ke­lig passe på her. Historien taler sit tyde­lige sprog. Når man først begyn­der at hænge en gruppe ud på den måde, går man mål­ret­tet efter at skabe en kon­flikt i sam­fun­det. Det er imod den ånd vi har her til lands. Det er end­vi­dere imod vores ånd, at man går efter stru­ben på folk grun­det deres livs­syn (læs: reli­gion). Tværtimod er vi vant til, at reli­gions­fri­hed også inde­bæ­rer, at man ikke skal ned­gø­res grun­det sin tro. Bevares — jeg kan nævne flere ting ved for­tolk­nin­gen af islam, som jeg ikke bry­der mig om. Men at tale om anti­mus­limsk — det er dog van­vit­tigt. Come on DF. Jeg synes, at I er udan­ske, når I opfø­rer jer sådan.

Endnu engang er rege­rin­gen i færd med at skifte mening. Denne gang er det i for­hold til blekin­ge­ga­de­ban­den, hvil­ket jeg per­son­ligt fin­der stærkt til­freds­stil­lende.  Med de to bøger, der udkom i 2007 omhand­lede ban­dens akti­vi­te­ter, mener jeg ikke, at der er nogen vej ud om endnu en under­sø­gelse. Alt peger jo på, at PET har skjult vitale infor­ma­tio­ner, såle­des at ban­den kunne fort­sætte røve­ri­erne. Meget peger også på, at rege­rin­gen i 1980’erne bevidst inju­re­rede de oplys­nin­ger, som de fik om banden.

Lad os nu få den under­sø­gelse. Måske fin­der vi frem til, at ter­r­ortrus­len var så vold­som, at det for­kla­rer hem­me­lig­heds­kræm­me­riet. Jeg har svært ved at se det, men hvem ved. Den unge poli­ti­mand kunne for­ment­lig have beholdt sit liv. Det er dog sta­dig­væk forun­der­ligt, at vi har en rege­ring, der ikke som den stør­ste selv­følge får sat gang i en under­sø­gelse. Normalt er det fordi, at de har noget at skjule. Hvem ved hvor meget, der egent­lig blev fejet ind under gulv­tæp­pet udover tamilsa­gen i 1980’erne? Det vil en under­sø­gelse for­hå­bent­lig afdække.