Jacob Bjerregaard

Jeg synes på mange måder, at det er et spæn­dende valg, som det Konservative fol­ke­parti har truf­fet. De har skif­tet Bendt Bendtsen ud efter 9 år som over­gangs­fi­gur. Han gjorde det egent­lig meget godt. Selvom Anders Fogh for­sø­ger at bilde os ind, at vel­færds­sam­fun­det har det godt, må vi jo indrømme, at det er Bendt Bendtsens skat­te­let­tel­ser, der nu koster vore vel­færd i kom­mu­nerne.   Bendtsens aflø­ser: Vi husker alle sam­men det Konservative blod­bad i 1990’erne. Uhadada for en omgang. Denne gang har par­tiet fore­ta­get et skifte uden at begå kol­lek­tivt selv­mord. Hvem er så hende den nye – Lene Espersen? Ja umid­del­bart vir­ker hun dyg­tig. Hun kan kom­mu­ni­kere klart, og hun har fokus på vær­dipo­li­tik­ken. Dertil kom­mer, at hun er jyde – det har aldrig ska­det nogen. Men kig­ger man så på de resul­ta­ter, som hun har skabt som justits­mi­ni­ster, så er det pin­ligt. Må jeg blot pege på en række områ­der, hvor Lene Espersen har svig­tet Danmark.   Lene Espersen har svig­tet: Antallet af hand­lede men­ne­sker til Danmark er eks­plo­de­ret i de sene­ste år. Uskyldige piger fra 3. ver­dens lande bli­ver eks­por­te­ret til Danmark som aldrig før. De bli­ver mis­brugt og vold­ta­get hver dag og lever et liv i sla­veri. Men intet er der ble­vet gjort fra mini­ste­rens side. Regeringen har accep­te­ret men­ne­skesla­ve­riet ved ikke at sætte mas­sive mid­ler af til at løse denne uvær­dige situ­a­tion.    Skandaløs poli­ti­re­form: Jeg tror, at mange af jer der læser dette ind­læg har for­søgt at ringe til poli­tiet uden at kunne komme igen­nem. Rigsrevisionens netop offent­lig­gjorte rap­port viser da også, at poli­ti­re­for­men langt­fra fun­ge­rer opti­malt. Vi skal åben­bart vente til 2011, før der kom­mer styr på sagerne. Det er helt uac­cep­ta­belt! I store områ­der af vores land er poli­tiet stort set ikke til stede, og i andre områ­der har de så travlt, at de ikke har res­sour­cerne til at rykke ud. Det er synd for poli­tiet, og det er synd for alle os, der gerne vil have tryg­hed i hver­da­gen.   Trygheden væk: Lene Espersen er god til at for­tælle, hvad hun vil. Hun vil skabe tryg­hed for os. Det har hun bare ikke gjort. I de sid­ste 7 år er kri­mi­na­li­te­ten ste­get mar­kant, volds­mænd går fri, fordi der ikke er plads nok i fængs­lerne, og det er ble­vet svært at få fat i poli­tiet, når man har brug for dem. En stærk mini­ster havde fået kræ­vet de bevil­lin­ger, som der skal til. Men måske er pro­ble­met, at hen­des for­gæn­ger Bendt Bendtsen pri­o­ri­te­rede skat­te­let­tel­ser frem for tryg­hed. Personligt så jeg hel­lere, at poli­tiet fun­ge­rede, end at jeg får en skat­te­let­telse mere i rege­rin­gens finans­lov. (Bragt I VAF — 16 september)

Ude godt — hjemme bedst. Tjaa. På mange måder kunne jeg godt snuppe et par uger mere i Amerika. Amerikanere har noget som vi ikke har. De har en ven­lig­hed over­for folk, som vi godt kunne lære lidt af her­hjemme. De er også bedre til at arbejde fri­vil­ligt og i det hele taget arbejde. Det er nok også lidt deres pro­blem på samme tid. Flere ame­ri­ka­nere for­talte mig, at de arbej­dede alt for meget, og at de mis­un­dede os euro­pæ­ere, fordi at vi var bedre til at holde fri og slappe af. Interessant. Vi knok­ler ellers som aldrig før, og jeg tror ikke, at der er mange, der i bund og grund har lyst til at arbejde mere. De er også langt mere åbne over­for andre men­ne­sker, og der­med langt bedre til at inte­grere uden­frakom­mende. Jeg kunne sige meget andet godt om ame­ri­ka­nerne. Det vil jeg ikke gøre nu. Jeg vil kon­sta­tere, at på trods af deres ven­lig­hed og evne til at tage imod andre men­ne­sker samt deres vil­lig­hed til at arbejde, så er der nogle ting, som jeg sim­pelt­hen ikke fat­ter. Det er mig ube­gri­be­ligt, at de lader 47 mil­li­o­ner men­ne­sker være uden sund­heds­for­sik­ring. Det er mig også svært at for­stå, at de til­la­der en så stor fat­tig­dom. Det er ekstremt, at et så rigt land ser på, at en kæmpe del af deres befolk­ning går til grunde. Men måske er de også ved at synes, at nok kan være nok. Efter Bush-administrationens sid­ste 8 års kon­se­kvente favo­ri­se­ring af de abso­lut rige­ste, er der måske lys for­ude. Obama er en i ame­ri­kansk optik meget ven­stre­o­ri­en­te­ret kan­di­dat, der har soci­ale refor­mer på pro­gram­met. Hvis de mener noget med den ame­ri­kan­ske drøm, hvor alle skal have mulig­he­den, så er det tid til at tage fat. Det siger Obama, at han vil. Han sagde det meget klart i sin fan­ta­sti­ske tale i tors­dags i Denver. Jeg vil i de kom­mende måne­der på denne her blok kom­men­tere på udvik­lin­gen i det sær­de­les spæn­dende præ­si­dentvalg. Obama er sta­dig favo­rit, og spil­ler han kor­tene rig­tig, bør han få et fler­tal d. 4. november.