Jacob Bjerregaard

Stærke kræf­ter arbej­der på at gøre Poul Nyrup Rasmussen til for­mand for EU-kommissionen. Om Nyrup er kan­di­dat eller om han bli­ver valgt eller ej – ja det må tiden vise. Men det er da en cadeau til Danmark, at endnu en af vores egne er i spil til en høj inter­na­tio­nal post. Jeg synes, at vi i Danmark har en stærk tra­di­tion for at bakke op om hin­an­den. Derfor er det mig helt ube­gri­be­ligt, at Bendt Bendtsen nu føler trang til at gå imod Nyrup som mulig kan­di­dat. Om det er fordi, at bor­ger­lige kræf­ter hel­lere vil have en skør kon­ser­va­tiv alla Berlusconi eller Sarkozy, det ved jeg ikke. Jeg håber, at det skyl­des Bendtsens mang­lende poli­ti­ske bol­døje, men det vars­ler ilde, hvis og når han skal til at vare­tage dan­ske inter­es­ser i Europaparlamentet.

Da Uffe Ellemann for­søgte at blive gene­ral­se­kre­tær i NATO til­bage i 1990’erne, var det Poul Nyrup Rasmussen, der arbej­dede hårdt for, at det kunne lyk­ke­des. Senest her hvor Anders Fogh blev chef for for­svar­sal­li­an­cen, var der en kraf­tig opbak­ning fra oppo­si­tio­nen, anført af Helle Thorning-Schmidt. Hun har end­vi­dere bak­ket op omkring, at Fogh kan bruge det dan­ske embeds­værk frem til, at han ende­ligt over­ta­ger posten. Det synes jeg er godt, og det klæ­der dan­ske poli­ti­kere, at trods hjem­lig uenig­hed, så bak­ker man hin­an­den op inter­na­tio­nalt. Det gør vi, fordi det gav­ner Danmarks inter­es­ser. Som et lille land har vi ekstra hårdt brug for at stå sam­men for at opnå den mak­si­male ind­fly­delse på spørgs­mål, der berø­rer vores sam­fund. Poul Nyrup Rasmussen vil kunne vare­tage dan­ske inter­es­ser, sam­ti­dig med at han om nogen vil være en kom­mis­sions­for­mand, der sør­ger for bredde i EU, så de store lande ikke bare kører henover de små.

Det ville der­for være utro­lig klæ­de­ligt, hvis de bor­ger­lige kræf­ter bak­kede op om Poul Nyrup Rasmussen som ny kom­mis­sions­for­mand i EU.

Først og frem­mest vil jeg ønske den nye stats­mi­ni­ster, Lars Løkke Rasmussen, vel­kom­men i sit nye embede. Det er ingen hem­me­lig­hed, at jeg gerne havde set et nyvalg, men når det er sagt, respek­te­rer jeg selv­føl­ge­lig Lars Løkkes nye posi­tion i sam­fun­det. Løkke står over­for nogle gigan­ti­ske udfor­drin­ger, og han er tyde­lig­vis mær­ket af presset.

Indtil videre har Pia Kjærsgård kræ­vet, at Lars Løkke genop­fin­der et nyt pro­jekt, der i hen­des optik skal være en til­ba­ge­ven­den til grund­la­get fra 2001. Skulle et nyt pro­jekt fin­des ved at skrue tiden 8 år til­bage? Selvfølgelig ikke. Hvis Lars Løkke skal klare det godt som stats­mi­ni­ster, bør han se nær­mere på føl­gende råd.

For det før­ste skal blokpo­li­tik­ken drop­pes. Selvom det er nemt og fri­stende at for­handle det hele på plads med Dansk fol­ke­parti, så er det helt afgø­rende, at Løkke nu begyn­der at lave brede for­lig. For det andet skal der lan­ce­res en vækst­pakke øjeblik­ke­ligt, så vi under­støt­ter beskæf­ti­gel­sen i en tid med sti­gende arbejds­løs­hed. Denne pakke skal sær­ligt til­go­dese yder­kants­om­rå­der, som vi kan se, er sær­lig hårdt ramt. For det tredje hand­ler det om, at Lars Løkke straks sad­ler om på sund­heds­om­rå­det. I ste­det for at for­gylde de pri­vate hospi­ta­ler skal der ind­fø­res en helt fair kon­kur­rence, der giver det offent­lige ligeså gode vil­kår som de pri­vate har. På samme måde skal Løkke for­stå, at den offent­lige sek­tor træn­ger til til­lid frem for blot at blive udsat for unfair kon­kur­rence. For det fjerde vil jeg råde Lars Løkke til at ind­lede brede for­hand­lin­ger om, hvor­dan vi får finan­si­e­ret frem­ti­dens vel­færds­sam­fund. For det femte må og skal der sæt­tes ind over­for vol­den og ban­de­kri­gen. Lene Espersen og Brian Mikkelsen mag­ter ikke opga­ven, og der­for må mit råd være, at Lars Løkke enga­ge­rer sig i den.

Men som sagt vel­kom­men til Lars Løkke. Jeg håber, at han vil lytte til mine råd og huske på, at det er VKO, der har sty­ret lan­det i 7½ år. Derfor nyt­ter det ikke læn­gere at sende reg­nin­gen videre til Socialdemokraterne, hver gang noget går galt. Husk at tage ansva­ret for den førte poli­tik. Om Løkke vil og kan lytte til disse råd er selv­føl­ge­lig tvivl­s­omt — men man kan jo håbe.