Jacob Bjerregaard

Senest har bur­kaen været fremme som tema, efter at de Konservative har fore­slået, at den skal for­by­des i det offent­lige rum. Det har i sig selv split­tet rege­rings­blok­ken i ato­mer, og årsa­gen er, at par­ti­erne har dis­ku­te­ret dette spørgs­mål ud fra vidt for­skel­lige syns­punk­ter. Brian Mikkelsen mener, at det hand­ler om tra­fik­sik­ker­hed, Naser Khader og DF mener, at det hand­ler om krig mod isla­mis­men, mens de fle­ste andre taler om kvin­dens ret til hhv. at bære bur­kaen eller undgå det.

Jeg synes, at det er ærger­ligt, at debat­ten på den måde bli­ver for­plum­ret, når folk dybest set dis­ku­te­rer helt for­skel­lige problemstillinger.

For at starte med Brian Mikkelsen så siger det jo sig selv, at der skal være nogle tra­fik­sik­ker­heds­reg­ler, men det er noget slud­der at ville blande et gene­relt bur­ka­for­bud ind i denne debat. Hvis den udgør et pro­blem på linje med at tale i hånd­holdt tele­fon, så må han for­byde at køre iklædt en burka. Det samme gør sig i øvrigt gæl­dende, hvis man som til­dæk­ket udfø­rer et job, hvor det er helt nød­ven­digt med ansigts­kon­takt til de andre, der måtte indgå i disse rela­tio­ner. Det kan være som butiks­an­sat, hjem­me­hjæl­per eller pæda­gog. Her kan man natur­lig­vis ikke skjule sit ansigt. Så længe prak­ti­ske hen­syn er argu­men­tet for et for­bud, så er det helt fint med mig.  

Spørgsmålet bli­ver noget ander­le­des, når vi taler om at for­byde bur­kaen som reli­gi­øst eller kvin­de­un­der­tryk­kende sym­bol. For hvis vi for­by­der bur­kaen som reli­gi­øst sym­bol, når folk har for­ladt deres gade­dør, hvad skal vi så for­byde næste gang? Tørklædet? Kalotten? Det meget lange skæg? Tatoveringer med reli­gi­øse moti­ver? Et kors om halsen?

I Tyrkiet har man fak­tisk et for­bud mod reli­gi­øse sym­bo­ler flere ste­der af frygt for at blande reli­gion og poli­tik sam­men. Det var det, vi også endte op med, da vi lov­gav om reli­gi­øse sym­bo­ler i rets­sale. Fair nok at frem­stå som fuld­kom­men neut­ral som dom­mer i en rets­sal. Men at skulle fra­tage mig mulig­he­den for at bære mit guld­kors om hal­sen anser jeg som fuld­stæn­dig uac­cep­ta­belt. Det smukke ved vores land er, at vi har en tra­di­tion for vide fri­heds­ret­tig­he­der til det enkelte men­ne­ske – også i for­hold til at frem­vise sin evt. reli­gion. Vi har ikke i nyere tid haft pro­ble­mer med at blande poli­tik og reli­gion sam­men, og intet tyder på, at vi får det.

Hvor meget jeg end afskyr bur­kaen – og det gør jeg – så kan og skal vi som sam­fund ikke lov­give mod reli­gi­øse sym­bo­ler. Hvis vi kan hjælpe kvin­den af med bur­kaen via lov­giv­ning, der byg­ger på prak­ti­ske hen­syn, så er jeg helt med. Men måtte den dag aldrig komme, hvor der bli­ver lov­gi­vet imod reli­gi­øse sym­bo­ler i det offent­lige rum, og hvor jeg bli­ver fra­ta­get mulig­he­den for at bære min halskæde. Jeg vil for­be­holde mig ret­ten til at stemme imod for­slag, der vil fra­tage bor­gere ret­ten til at bære reli­gi­øse sym­bo­ler i det offent­lige rum. Det er en helt igen­nem udansk tankegang.