Det er nemmere at skræmme end at være økonomisk ansvarlig
tirsdag, september 22nd, 2009Frem til næste valg skal vi uafbrudt høre på en nøje tilrettelagt skræmmekampagner fra Venstre –endda med hjælp fra offentligt ansatte embedsfolk, der bliver tvunget til at gøre sine beregninger ud fra regeringens ikke særligt objektive præmisser. For det andet forsøger regeringen med Venstre i spidsen at camouflere sin skandaløse økonomiske politik ved at skyde på alle andre. I stedet for at kigge sig selv i spejlet og indrømme, at man har soldet et kæmpe overskud væk med ufinansierede skattelettelser og en arrogant ligegyldighed overfor alle de mennesker, der dagligt mister deres arbejde, ja så vælger man modangrebet.
Vi husker alle tydeligt sidste valgkamp, hvor Fogh hånede Socialdemokraterne, fordi vi ville nedsætte en skattekommission. Dagen efter valget brød Venstre sit løfte og nedsatte en kommission, der som bekendt førte til et opgør med det såkaldte skattestop. Man satte grønne afgifter i vejret, og man hævede boligskatterne ved at reducere værdien af rentefradraget i direkte strid med skattestoppet. Men af frygt for vælgerne har man valgt først at hive den voldsomt store finansiering ind om adskillige år, hvilket er stærkt medvirkende til, at vi har et kæmpe hul i statskassen nu – nærmere bestemt 86 milliarder kroner. Er det ansvarligt?
Venstre har overlevet 8 år ved at foregøgle os, at vi kunne få årlige skattelettelser til de velstillede samtidig med bedre velfærd. Det er nu gået op for de fleste af os, at der bliver skåret i velfærden, og senest har vi fundet ud af, at Danmark har kæmpemæssige økonomiske problemer.
Hvis fremtidens økonomi bag velfærdssamfundet skal hænge sammen, så kræver det indtægter. Det er det, som vi bl.a. har foreslået i Fair forandring. Socialdemokraterne tager med andre ord ansvaret på sig for at rydde op efter regeringens uansvarlige opførsel.
Alt i alt har skatteministeren og hans venner pantsat deres økonomiske handlefrihed i ufinansierede skattelettelser, så der intet manøvrerum er tilbage til at rette op på økonomien. Det eneste regeringen har tilbage, er foragt overfor os, der forsøger at opstille et alternativ til den liberalistiske kasinoøkonomi. Det er det, som vi på godt ’jysk’ kalder for økonomisk uansvarlighed.
