Farvel Bush — Goddag Obama

Det er nu 8 år siden, at George Walker Bush blev ind­sat som præ­si­dent. Det, der skulle have været en høj­ti­de­lig­hed, blev i ste­det en kæmpe demon­stra­tion mod den nye præ­si­dent. Gaderne var fyldte med men­ne­sker, der højlydt udtrykte deres for­ar­gelse over, at præ­si­den­ten havde snydt sig til sej­ren. I dag er gaderne fyldt med men­ne­sker, men denne gang var stem­nin­gen en helt anden. Det håb og den opti­misme, der er omkring Obama, er ikke set i USA siden J. F. Kennedy blev ind­sat i 1961. Det skyl­des to ting. For det før­ste er Obama en super star, som har tændt et lys i mør­ket for mange ame­ri­ka­nere. For det andet er der som aldrig før brug for en ny ret­ning i Amerika. Det er ikke uden grund, at George Bush er en af histo­ri­ens mest upo­pu­lære præ­si­den­ter.                                               Fra sit dår­lige udgangs­punkt fik Bush ellers vendt stem­nin­gen om sin per­son, da han i god stil hånd­te­rede ter­r­or­an­gre­bet d. 11. sep­tem­ber. Han fik ind­ledt en krig i Afghanistan men desværre også i Irak, selvom de højt­stå­ende mili­tær­folk adva­rede mod at åbne to flan­ker sam­ti­digt. Bush var for­ment­lig selv i tvivl, men hans ånde­lige vej­le­dere, Cheney og Rumsfield, var besat af at inva­dere Irak – uden plan for fred. Krigseventyret har kostet ame­ri­kan­ske skat­te­bor­gere 1000-vis af dol­lars og er hoved­år­sag til, at den ame­ri­kan­ske stat er så dybt for­gæl­det, at en egent­lig stats­ban­kerot er en reel trus­sel mod ver­den­s­ø­ko­no­mien.Regningen er ble­vet betalt af den ame­ri­kan­ske under­klasse. Fattigdommen er eks­plo­de­ret, og adgan­gen til sund­heds­væs­net er ble­vet yder­li­gere begræn­set for de udsatte grup­per. Bush’s lige­gyl­dig­hed med denne gruppe viste sig kla­rest, da New Orleans blev over­svøm­met og næsten uds­let­tet, uden at det gjorde noget ind­tryk på Bush, der havde spa­ret dæm­nin­gerne væk.Internationalt har Bush valgt at være fuld­stæn­dig ligeg­lad med kli­maet samt opbyg­ning af fæl­les rets­sy­ste­mer, og han har fjer­net bistan­den til de afri­kan­ske lande, der intro­du­ce­rede præ­ven­tion for at undgå at hele sam­fun­det buk­kende under af HIV. Han har gjort, hvad han kunne for at undgå at løse kon­flik­ten i mel­le­mø­sten og syste­ma­tisk sat en kile ind i EU. Endelig har han sat kro­nen på vær­ket ved at benytte syste­ma­tisk tor­tur af fan­ger.                                         Bush’s bed­ste ger­ning har vel i vir­ke­lig­he­den været, at han har givet sta­fet­ten videre til Obama på en vær­dig vis, selvom Obama er uenig med Bush på stort set alle de nævnte områ­der. Det er nu tårn­høje for­vent­nin­ger til Amerikas før­ste sorte præ­si­dent. På den ene side kan man sige, at Obama kun kan skuffe. Man kunne også vende den om og sige, at det kun kan gå fremad med Obama. Det håb, der knyt­ter sig til Obama, kan bære både Amerika og resten af ver­den videre til nye nød­ven­dige stan­dar­der. Så vel­kom­men til Obama! Det bli­ver en lang opryd­ning efter George W. Bush, der hæv­der, at han altid har gjort, hvad han følte var rig­tigt og der­med på intet tids­punkt solgt sin sjæl for øget popu­la­ri­tet. Men som show­man­den, John Stewart sva­rede: Det behø­vede han slet ikke, for han havde alle­rede solgt Amerikas sjæl. Nu er det op til Præsident Obama at vinde den tilbage.

Leave a Reply

 

Featuring Recent Posts Wordpress Widget development by YD