Religiøse symboler
Senest har burkaen været fremme som tema, efter at de Konservative har foreslået, at den skal forbydes i det offentlige rum. Det har i sig selv splittet regeringsblokken i atomer, og årsagen er, at partierne har diskuteret dette spørgsmål ud fra vidt forskellige synspunkter. Brian Mikkelsen mener, at det handler om trafiksikkerhed, Naser Khader og DF mener, at det handler om krig mod islamismen, mens de fleste andre taler om kvindens ret til hhv. at bære burkaen eller undgå det.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at debatten på den måde bliver forplumret, når folk dybest set diskuterer helt forskellige problemstillinger.
For at starte med Brian Mikkelsen så siger det jo sig selv, at der skal være nogle trafiksikkerhedsregler, men det er noget sludder at ville blande et generelt burkaforbud ind i denne debat. Hvis den udgør et problem på linje med at tale i håndholdt telefon, så må han forbyde at køre iklædt en burka. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvis man som tildækket udfører et job, hvor det er helt nødvendigt med ansigtskontakt til de andre, der måtte indgå i disse relationer. Det kan være som butiksansat, hjemmehjælper eller pædagog. Her kan man naturligvis ikke skjule sit ansigt. Så længe praktiske hensyn er argumentet for et forbud, så er det helt fint med mig.
Spørgsmålet bliver noget anderledes, når vi taler om at forbyde burkaen som religiøst eller kvindeundertrykkende symbol. For hvis vi forbyder burkaen som religiøst symbol, når folk har forladt deres gadedør, hvad skal vi så forbyde næste gang? Tørklædet? Kalotten? Det meget lange skæg? Tatoveringer med religiøse motiver? Et kors om halsen?
I Tyrkiet har man faktisk et forbud mod religiøse symboler flere steder af frygt for at blande religion og politik sammen. Det var det, vi også endte op med, da vi lovgav om religiøse symboler i retssale. Fair nok at fremstå som fuldkommen neutral som dommer i en retssal. Men at skulle fratage mig muligheden for at bære mit guldkors om halsen anser jeg som fuldstændig uacceptabelt. Det smukke ved vores land er, at vi har en tradition for vide frihedsrettigheder til det enkelte menneske – også i forhold til at fremvise sin evt. religion. Vi har ikke i nyere tid haft problemer med at blande politik og religion sammen, og intet tyder på, at vi får det.
Hvor meget jeg end afskyr burkaen – og det gør jeg – så kan og skal vi som samfund ikke lovgive mod religiøse symboler. Hvis vi kan hjælpe kvinden af med burkaen via lovgivning, der bygger på praktiske hensyn, så er jeg helt med. Men måtte den dag aldrig komme, hvor der bliver lovgivet imod religiøse symboler i det offentlige rum, og hvor jeg bliver frataget muligheden for at bære min halskæde. Jeg vil forbeholde mig retten til at stemme imod forslag, der vil fratage borgere retten til at bære religiøse symboler i det offentlige rum. Det er en helt igennem udansk tankegang.
